Lange gardiner - Skab højde med skræddersyede tekstiler
Hos ARNE AKSEL tror vi på, at vi skaber stemning gennem tekstiler – samt at farver og materialer, kan være med til at skabe identitet og personlighed. Lange gardiner kan i høj grad være med til at skabe en bestemt stemning i stuen, soveværelset eller hvor end du har lyst til at fylde rummet med flotte gardiner.
Lange gardiner har fundet vej til manges hjem, og bruges i stigende grad i boligindretningen. Udover at gardiner kan bruges af flere praktiske årsager, kan de især også bruges af æstetiske årsager, da de i høj grad kan bringe rummets bedste sider frem. Vi skaber rum ved hjælp af tekstiler.
Det er ikke kun i privaten, at vi finder de lange gardiner. De hører nemlig også til i mødelokaler, på hoteller eller spiller en central rolle i kontorindretningen. Og vi forstår godt, hvorfor flere og flere bruger gardiner som omdrejningspunkt for ens indretning.